Praktisk – Dansk

Hvor?

Scenariet spilles i rollespilsbyen Berghem som ligger udenfor Skillingaryd i Småland. 

Vejbeskrivelse
Kort som viser hvor byen ligger findes her.

Hvornår?

30. juni – 3. juli 2022.

Alle spillere forventes at være på lokationen senest klokken 10.00 torsdag. Vi regner med, at I kan forlade området omkring klokken 12.00 søndag. Det er muligt at ankomme allerede onsdag aften, og vi kan i så fald hjælpe til med at hente folk på Skillingaryd togstation ved behov.

Overordnet tidsplan:

Torsdag
Formiddag – eftermiddag: Workshops
Aften: Start akt 1

Fredag
Eftermiddag: Slut akt 1; derefter workshops; derefter start akt 2.

Lørdag
Eftermiddag: Slut akt 2
Aften: Efterfest

Søndag
Morgen: Fælles morgenmad og oprydning, slut på arrangementet!

Hvem?

Vi byder alle spillere velkommen uanset kønsidentitet eller etnicitet. Alle spillere kan spille både mandlige og kvindelige (køns)roller uanset offgame kønsidentitet.

Scenariet foregår i en rollespilsby ude i en skov. Det betyder at jorden er ujævn, hvilket kan mindske tilgængeligheden for personer med visse funktionsnedsættelser. Giv lyd hvis du er usikker, så hjælpes vi ad med at finde på en løsning, som gør det muligt for dig at deltage.

Snapphaneland spilles på dansk og svensk. Du skal kunne gøre dig forståelig på enten dansk eller svensk, og i hvert fald til en vis del kunne forstå det andet sprog. (Hvis du taler norsk kan du deltage på den præmis, at du enten fordansker eller forsvensker dit sprog, og dermed vælger at enten spille dansk eller svensk). Du kan komme til at spille i familie med spillere, som taler et andet sprog end dig. Af erfaring ved vi, at det sagtens kan lade sig gøre at spille tosproget med dansk og svensk. Så længe alle viser hensyn til spillere, som taler det modsatte sprog, ved at tale tydeligt og langsomt ved behov, bør der ikke være nogle problemer. Vi stræber efter, at alle vigtige tekster skal findes på begge sprog, men vi vil pointere, at Snapphaneland arrangeres af en svensk arrangørgruppe, hvilket indebærer at f.eks. mailsvar, workshops og Facebookgruppens kommunikation bliver på svensk fra arrangørernes side.

Scenariet har en aldersgrænse på 16 år for at deltage med en skreven rolle. Små børn op til toårs-alderen er dog velkomne, og vi har specialskrevne roller til familier med små børn. Årsagen til at vi ikke tillader børn i aldrene derimellem er, at tematikken til scenariet er tung og til tider voldsom. Kontakt arrangørgruppen under tilmeldingsperioden, hvis du vil deltage med et lille barn, så vi kan diskutere en løsning, som fungerer for dig! 

Mad?

Maden til scenariet laves af frivillige og kommer til at være vegetarisk og historisk inspireret. Maden indgår i prisen for scenariet.

De som spiller snaphaner/danske soldater kommer ikke altid til at have tilgang til færdiglavet mad, eller overhovedet garanteret tilgang til mad under hele scenariet (dog altid i forbindelse med workshops, så mindst et varmt måltid om dagen). Byboerne har dog mulighed for at smugle mad ud til snaphanerne, og snaphanerne kommer til at kunne stjæle mad i byen – hvis de ikke bliver opdagede. Hvis du vil spille snaphane/dansk soldat er det bedst, hvis du synes dette lyder som en interessant spiloplevelse.

Pris?

Scenariet koster 1000 SEK. Hvis du af nogen anledning (f.eks. fordi du er studerende, sygemeldt eller har usikker indkomst) har svært ved at betale deltagerprisen, kan du vælge i stedet at betale en lavere billetpris på 700 SEK. 

Det er helt frivilligt at betale mere end 1000 SEK, og hvis det sker går overskuddet til (flere) rekvisitter og lidt ekstra hygge om de frivillige. Hvis overskuddet bliver meget stort, kommer de resterende penge til at gå til LarpFund og/eller til fremtidige projekter.

Deltagerprisen betales først, når du har fået en bekræftet plads til scenariet. Kontakt arrangørerne hvis du har svært ved at betale hele beløbet i én omgang.

Alkohol?

Snapphaneland er et alkoholfrit scenarie. Ingen alkohol udover letøl eller modsvarende (dvs. alkoholprocent på max 2,25 %) er tilladt under workshop- eller spiltid. 

Arrangørerne kommer til at levere øl og “fake” spiritus til en af spilaftenerne. Hvis du som spiller drikker alkohol under arrangementet, forbeholder arrangørerne sig retten til at bede dig om at forlade scenariet og området med det samme.

Under efterfesten lørdag aften er det tilladt at drikke egen medbragt alkohol, så længe man er over 18 år. Da der kommer til at være mindreårige tilstede, beder vi alle drikke med måde. Der kommer til at være dele af byen, hvor det ikke er tilladt at drikke selv under efterfesten. 

Området?

Berghem er en rollespilsby med omkring tyve huse hvor alle, som spiller byboer, kommer til at bo. I byen findes udedas (et af dem er handicaptilpasset), brønd med vand og et udekøkken, hvor maden kommer til at blive lavet. Husene er hverken isolerede eller opvarmede, så det kan blive koldt om natten, men der er madrasser at sove på. Vi anbefaler at medbringe sovepose (især hvis man ikke er vant til at sove udendørs), og godt med tæpper at tildække den med. Husene er ingame (der spilles altså i husene), og sengene skal derfor se nogenlunde 1600-tal ud, selv om natten. Berghem ligger ca. 20 minutter i bil fra nærmeste lille by (Skillingaryd).

Fordeling af husene står arrangørerne for, og det baseres på hvilken familie man spiller i. Det er ikke muligt at ønske hus.

De som spiller i den svenske hær kommer til at bo i en teltlejr lige udenfor byen, med enkelte roller indlogeret blandt byens familier. Arrangørerne sørger for telte og feltsenge.

De som spiller snaphaner/danske soldater kommer ikke til at have tilgang til huse eller fast lejr, men behøver i stedet være forberedte på at flytte sig under scenariets gang, måske flere gange. Arrangørerne sørger for nogle telttage og stofpressenninger til at bygge flytbare, spartanske lejre i skoven. Det kommer også til at være muligt at snige sig ind i byen, og i hemmelighed sove hos danske sympatisører. Hvis du vil spille snaphane/dansk soldat er det bedst, hvis du synes dette lyder som en interessant spiloplevelse.

Pakkeliste

Du skal pakke: 
  • Dit kostume (se kostumeguiden)

      • Tænk på at det kan blive koldt om aftenen, selvom det er sommer!

      • Husk sko!

  • Sovegrej

      • For byboer og soldater findes der madrasser eller feltsenge, så det du skal have med dig er f.eks. sovepose og varme tæpper og skind til at have over.

      • For dem som bor i byen anbefaler vi også et skind eller et liggeunderlag til at have imellem dig og madrassen, eftersom madrasserne er uisolerede og derudover kan være ubehagelige at sove på uden. Din soveplads skal se ingame ud, men soveposer er okay, så længe de ikke ses. Tænk på at husene ikke er isolerede, og at det kan blive kold om natten!

      Snaphaner og danske soldater kommer under scenariet ikke til at have nogle faste sovepladser, og skal derfor have sovegrej, som de kan bære rundt på og som ser ingame ud hele tiden (det er okay at have f.eks. en sovepose eller liggeunderlag, hvis de er gemt i noget ingame-udseende stof).

  • Spisegrej

      • En skål, en ske og noget at drikke af. Hvis du har, også gerne en kniv.

  • Hygieneartikler/medicin

  • Varmt offgame tøj til workshopsdagen og efter scenariet.

  • Pas

Du kan tage med dig:
  • Mellemmåltid/snacks

  • Eget håndværk/håndarbejde

  • En lyskilde

      • F. eks. en lygte med stearinlys i. Sørg gerne for at I har mindst en i hver familie.

  • En powerbank og ekstra batterier – der findes ingen elektricitet på området!

  • Våben

      • Det anbefales for den svenske hær og snaphaner/danske soldater at have egne våben med, f. eks. armbrøst, buffer-dolk, buffer-kårde eller skydevåben som musketer eller flintpistoler (som siger noget, men ikke affyrer projektiler; vil du skyde med løst krudt, snak med arrangørerne). Til scenariet kommer der til at være en del skydevåben, men ikke nok til alle roller.

      • Byboer kan have våben, men behøver ikke (max 1-2 per husholdning)

  • Eget alkohol hvis du er over 18 år, eller andet drikkelse til efterfesten.