Snapphaneland er et scenarie som udspiller sig i 1677 i området Göinge i det nordlige Skåne, under den såkaldte Skånske Krig mellem Sverige og Danmark (i union med Norge). Krigserklæringen kom 1675 fra Danmark, som ville tilbageerobre de områder øst for Øresund, som var blevet tabt i forbindelse med Freden i Roskilde. Krigen fortsatte siden frem til 1679. Udover de svenske og danske hære, var de danske friskytte-kompagnier og de såkaldte snaphaner – som førte en form for sabotage- og partisankrig især i det nordlige Skåne og Blekinge – vigtige aktører.
Det nordlige Skåne 1677
Ved Freden i Roskilde 1658 (cirka 20 år før scenariet udspiller sig), blev områderne Skåne, Halland og Blekinge svenske efter at have været danske så længe, som Danmark havde eksisteret. Især Skåne havde et frodigt landskab, som nu kunne levere sædekorn og kød nordpå til Sverige – og alle tre områder udgjorde en bekvem bufferzone hvor man, uden at risikere at arvejorden blev plyndret og ødelagt, kunne føre krig mod Danmark. Lige så veltilfredse som man var i Sverige med dette, lige så utilfredse var man i Danmark, hvor man havde mistet store dele af sin landmasse og sin sikkerhed, når nu Øresund, forbindelsen mellem Østersøen og verden ikke længere var dansk på begge sider.
Under 1600-tallet var Sverige i krig næsten hele tiden, oftest mod Danmark eller Rusland, og soldaterne blev til størstedelen indkaldt blandt bønderne, som på daværende tidspunkt udgjorde over 90 % af befolkningen. Skattetrykket og antallet af indkaldelser var høje for at finansiere de endeløse krige, og især i Skåne var hårdt ramt – de gik fra at være et område i udkanten af Danmark, hvor skatteopkræverne sjældent kom på besøg, til at ligge på vejen ned til de vigtige, nu svenske, byer Malmø, Lund, Kristiansstad og Landskrona.
At skånske sønner nu pludselig skulle sendes i krig på den anden side af Østersøen, for at dø for et nyt land, var ikke populært. Gårde blev tvunget til at tage imod og huse lejesoldater og svenske ryttere (og indimellem deres familier), som blev placeret i Skåne som forsvar af Sverige. Udover at de var dyre at aflønne og huse, gjorde de sig også skyldige i mishandel, voldtægter og røveri. Desuden led flere områder i det nordlige Skåne stadig efter de tidligere krige gennem 1600-tallet, hvor både den svenske og den danske hær plyndrede de gårde, de kom i nærheden af. De fleste mennesker i det nordlige Skåne var fattige og bitre.
Snaphaner
En snaphane var et skældsord for røvere, urostiftere eller fredløse. Det var også et ord, som anvendtes til at benævne de danske guerilla-tropper, som saboterede svenskerne ved at gemme sig i skoven og falde dem i ryggen, særligt i det nordlige Skåne. De bestod delvis af danske friskytte-kompagnier, forbund som bestod af frivilligt kæmpende skånske bønder, som fik løn fra Danmark, men også af mindre og dårligere organiserede grupperinger af modstandsfolk, som ville deltage i kampen mod de svenske tropper. Snaphanerne sloges, ødelagde, forsinkede og stjal – mest berømt er Loshultskuppet sommeren 1676, hvor snaphaner (lokale bønder og danske ryttere) formåede at stjæle en enorm del af Sveriges krigskasse, da den blev transporteret nordpå for at beskytte den mod den danske hær. Størstedelen af disse penge dukkede aldrig op igen.
At snaphanerne blev så vigtige under Den Skånske Krig, afhang til stor del af, at krigen blev så langtrukken, og at de svenske tropper var for få til at bevogte alle områder, hvor der egentlig var brug for det. Des længere Den Skånske Krig stod på, des mere blandet blev den gruppe, som blev kaldt for snaphaner. Frihedskæmpere og patriotiske soldater blandedes med kriminelle, som så en chance for at plyndre både militær og bønder. Dertil kom desertører og bønder, som var blevet smidt på porten eller ikke havde andre steder at tage hen. I starten af krigen så mange i det nordlige Skåne snaphanerne som patrioter og frihedskæmpere – mod afslutningen og efter krigen var de bare endnu en gruppe som plyndrede og stjal, præcis som svenskerne havde gjort det.
Edkrävartåget (oversat: “ed-afkrævnings-togtet”)
Da krigserklæringen mellem Danmark og Sverige trådte i kraft i 1675, skrev de skånske bønder fra det nordlige Skåne til den danske Kong Christian V og erklærede sin loyalitet til ham, og lokale indflydelsesrige bønder forsøgte at opmuntre til oprør. Den svenske Kong Karl IX svarede ved først at sende trusler og siden løfter om beskyttelse og belønning til dem, som i stedet gik over til den svenske side. Da intet af dette fungerede, udsendte Kong Karl IX det som siden kom til at hedde Edkrävartåget.
Under foråret 1677 begyndte den svenske friherre og rigsrådsmedlem Johan Gyllenstierna at rejse rundt i Skåne og Blekinge for at få bønderne til at sværge troskab til den svenske krone. De blev tvunget til at skrive under på en troskabserklæring, hvor de lovede at hverken huse, hjælpe eller på nogen måde have kontakt med snaphanerne. Hvis en snaphane blev fanget eller en svensk soldat skudt i et sogn, skulle hele sognet straffes ved en bøde på 1000 rigsdaler – desuden skulle hver tiende mand ved lotteri vælges ud og hænges. I Blekinge blev bønderne derudover tvunget til at indlevere alle våben, men i Skåne lykkedes det at forhandle sig til at beholde dem, med indvending om at de ikke ville kunne forsvare sig mod snaphanerne uden våben, og mod at våbnene aldrig ville blive anvendt mod en svensker.
Byen Eneby
Scenariet Snapphaneland udspiller sig i den fiktive by Eneby, som ligger i Osby sogn, Östra Göinge i det nordlige Skåne. Det er et af de områder, som var dansk frem til Freden i Roskilde 1658, og som derefter tilhørte Sverige. Nogle af byboerne føler en stærk tilhørighed til og loyalitet for enten den svenske eller danske konge – men mange er egentlig ligeglade med hvilket land de tilhører, så længe deres familie og gård har det så godt som muligt. Præcis som mange andre byer i nordlige Skåne ligger Eneby i skoven, og er en ret lille og tæt befolket by. Udover det daglige arbejde på gårdene med jordbrug og husdyrhold, gør bønderne sig også i skovbrug og andre bierhverv som håndværk, tjærebrænding og forkulning for at få penge nok til at kunne betale skat.
Eneby består af seks gårde. Nogle af disse gårde, som er store og har været i byen længe, huser familier i flere generationer samt husfolk, mens andre er nybyggede og mindre. Siden Den Skånske Krig begyndte i 1675, har byen været under hårdt pres fra både den svenske såvel som den danske stat, som begge har krævet loyalitet og ofte givet bønderne modstridende ordrer. Derudover er Eneby blevet angrebet og plyndret af både svenske og danske soldater, hvilket har taget hårdt på byen og dens indbyggere. Nogle gårde har alligevel klaret plyndringerne relativt godt, men for andre er det blevet meget sværere at få mad på bordet. Selvom der er mange måneder til vinteren, bekymrer de sig om hvordan de skal klare sig, når deres forråd bliver tomt meget hurtigere end det burde. Nogle har også familie og venner, som er blevet tvunget til at flygte ud i skoven, og nu kaldes for snaphaner. Visse mener, at de bare er forbrydere og på ingen måde bedre end de plyndrende soldater, mens andre ser dem som modige frihedskæmpere og modstandsmænd, som de er klar til at gøre alt for at hjælpe – måske til og med tilslutte sig dem. Splidighederne i byen er til hverdag ikke et større problem, og bønderne er oftest mere fokuserede på at samarbejde omkring det forskellige gårdarbejde end at diskutere politik. Nu når krigen kommer nærmere er det dog svært at føle sig ligeså nærtstående med sine naboer og venner som før.